Foredrag

Bente Klarlund Pedersen er dr. med, overlæge og professor, og en af landets mest

benyttede forskere og foredragsholdere inden for sundhed.

I Bente Klarlund Pedersenss foredrag om fysisk aktivitet og dens betydning for vores sundhed, oplever du hvordan forskning og videnskabelig undersøgelser kan formidles på en måde, så viden om sundhed bliver tilgængeligt for alle og ikke kun for fagfolk. Bente Klarlund Pedersens foredrag er oplysende og inspirerende, uden løftede pegefingre og med plads til humor midt i alle sundhedsbudskaberne.

Bente Klarlund Pedersen taler i øjenhøjde til sit publikum, og hun er god til at vinkle indholdet i retning af den målgruppe hun taler til. 

1

Sund i en coronatid

  • Nedlukning, isolation og hjemmearbejde kan gå ud over den fysiske og mentale sundhed.
    I dette foredrag fortæller Bente Klarlund, hvordan du kan få motion ind i hverdagen, holde hjernen frisk og den mentale sundhed robust i en tid med corona.
    Hun peger på en livsstil, der nedsætter risikoen for alvorlig Covid19 sygdom, hvis uheldet er ude og du bliver smittet – en livsstil, der samtidigt øger din chance for at få mange skrantefrie år uden alvorlig sygdom.

2

Gå en tur med Bente Klarlund Pedersen i ørerne

  • Det er ikke alle, der kan eller har lyst til at løbe lange ture eller bruge mange timer i det lokale fitnesscenter, men fortvivl ej. Det er nemlig rigtig sundt bare at gå, og Bente Klarlund ved, hvorfor.
  • I dette GÅ-foredrag fortæller Bente Klarlund  (uden power points) om, hvordan gåture kan booste den fysiske og mentale sundhed. Foredraget er egnet til at deltagerne går en tur og lytter til foredraget via mobilen.
  • Når du går, nedsætter du din risiko for 35 forskellige sygdomme herunder kræft, demens og hjertesygdom. Er du syg, kan du i nogle tilfælde gå dig rask. Gåture er også et middel i kampen mod depression, stress og angst.
  • Foredraget går på 3 ben – det fysiske, det mentale og det eksistentielle. Mange store tænkere giver udtryk for, at der er en særlig friskhed i den tanke, der er frembragt, mens kroppen er i bevægelse. Nietzsche siger: ”Det er når man går, de store tanker kommer”. Musklerne taler til hjernen, når vi går. En gåtur sætter gang i en masse hjernehormoner og musklerne udskiller stoffer til blodet, der kan kommunikere med alle vores organer. Du kan gå dig gladere, mere kreativ og til en bedre hukommelse. Hukommelsescenteret i hjernen vokser, når du går, og du husker derfor bedre. Foredraget bygger på bestselleren GÅ-bogen – gå så går det nok fra 2018.

3

Yngre med årene

  • Foredraget går videnskabeligt til værks og giver råd til en livsstil, hvor dine celler og dermed din krop i biologisk forstand bliver yngre.
  • Et langt liv uden sygdom er noget, de fleste af os stræber efter. Langt de fleste af os ved også, at kost og motion spiller en væsentlig rolle, når det gælder sundhed. Men ungdommens kilde og kroppens aldring handler om andet og mere.
  • Jeg kommer hele vejen rundt om mennesket – lige fra kost, rygning, alkohol og motion og til det videnskabelige faktum, at du får flere år i live, når du er en del af et fællesskab og lever dit liv, så det giver mening. Det lange, sunde liv handler derudover om pauser, sex, ærefrygt, vin og samvær med vennerne – og alt det påvirker også voresudseende. Ungdommens kilde er fundet. Den består af en række forskningsbaserede livsstilsråd.
  • Udover en guide til, hvordan det enkelte menneske kan øge sandsynligheden for et langt liv, er det også håbet, at foredraget vil gøre op med den misforståelse, der hersker blandt danskerne, når det kommer til sundhed.

4

Gå - så går det nok

  • Når du går, nedsætter du din risiko for 35 forskellige sygdomme herunder kræft, demens og hjertesygdom men også psykisk mistrivsel som depression, stress og angst. Er du syg, kan du i nogle tilfælde gå dig rask. I snit kan en 30-årig kvinde, der ikke bevæger sig i det daglige, regne med at leve godt fire et halvt år længere, hvis hun begynder at med daglige gåture på 30 minutter. For en mand er gevinsten 3 år.
  • Foredraget går på 3 ben – det fysiske, det mentale og det eksistentielle. Mange store tænkere giver udtryk for, at der er en særlig friskhed i den tanke, der er frembragt, mens kroppen er i bevægelse. Nietzsche siger: ”Det er når man går, de store tanker kommer”. Musklerne taler til hjernen, når vi går. En gåtur sætter gang i en masse hjernehormoner og musklerne udskiller stoffer til blodet, der kan kommunikere med alle vores organer. Du kan gå dig gladere, mere kreativ og til en bedre hukommelse. Hukommelsescenteret i hjernen vokser, når du går, og du husker derfor bedre.

5

Sundhedsmyter

  • Krop og sundhed er nærmest blevet en ny religionsdyrkelse. Men det kan være svært at navigere rundt i sundhedsjunglen, for hvad er sandt og falsk blandt de mange myter om sundhed og motion? Foredraget inddrager deltagerne, der hver får udleveret et rødt og et blåt kort. Bente Klarlund Pedersen kommed med velkendte udsagn og deltagerne markerer med rødt kort, hvis de mener, det er falskt – eller med blåt kort, hvs de mener udsagnet er rigtigt. Derefter uddyber Bente og fortæller om forskningen bag svaret.
  • Foredraget kan tilpasses, så særlige emner er i fokus og egner sig bedst til en deltagerkreds på færre end 100 personer. Her et par eksempler på myter, der kan indgå: Det, du spiser om aftenen, feder mere. En kalorie er en kalorie. Chokolade slanker. Du er overvægtig, fordi du har tunge knogler.
  • Sundhed, vægtfokusering og motion definerer tidsånden. Mange kvinder og mænd drømmer om den superslanke eller muskuløse og markerede krop. Det er svært at forstå, hvorfor man ikke bare kan spise noget mindre og motionere mere. Vores ønsketænkning går i retning af, at vi nemt kan få det, vi drømmer om. Sådanne drømme næres af en sundhedsindustri, der lover overvældende træningsresultater, uden at vi anstrenger os, og vægttab uden at vi spiser mindre. I dette foredrag får du sandheden bag de mange myter.

6

Kan risikoen for demens nedsættes?

  • 84.000 mennesker regner man med har en demens-diagnose i dag, så spørgsmålet om, hvordan risikoen for demens kan nedsættes er mildt sagt yderst relevant. Prognoserne siger, at tallet vil være næsten fordoblet om 25 år. En demensdiagnose rammer ikke blot den demente, men i høj grad også de pårørende og samfundet i videste forstand. Det er derfor påtrængende at spørge sig selv, om man kan gøre noget for at nedsætte risikoen for demens. Det korte svar er ja. Og i grove træk gælder, at det, der er godt for hjertet, også er godt for hjernen.
  • Rygning er rigtig skidt for hjernen. Kaffe er godt. Alkohol med måde er også godt. Og motion er særdeles godt, også for hjernen. Der er en særlig stor risiko for demens, hvis man har eller har haft en depression. Hjernen nyder godt af selskabelighed, men lider under ensomhed. Som pårørende til en dement ægtefælle kan man blive ramt af ensomhed, da demens er en tabubelagt sygdom.
  • En sund livsstil giver ingen garanti mod udvikling af demens. Til gengæld kan risikoen for demens nedsættes og tidspunktet for, hvornår demensen sætter ind, kan udskydes. I foredraget giver Bente Klarlund Pedersen svar på dette væsentlige spørgsmål. 

7

Fysisk aktiv: fra vugge til krukke, fra sofakartoffel til supermotionist og  for syge såvel som raske

  • Uanset, hvor i livet vi er - ung som ældre, syg eller rask: er fysisk aktivitet essentielt for både den fysiske og mentale sundhed. Det er også vigtigt at dyrke fællesskabet. Det er faktisk så væsentligt, at der burde kunne skrives en recept på både motion og venskab. Foredraget gennemgår betydningen af fysisk aktivitet i forhold til forebyggelse af sygdom, men også når det gælder styrkelse af såvel den fysiske som den mentale sundhed her og nu.
  • Der inddrages undervejs aspekter af børn og fysisk aktivitet, både hvad angår læring, trivsel og sundhed. Bente Klarlund Pedersen kommer også ind på, hvordan fysisk aktivitet kan bruges som behandling af sygdom.
  • Nogle mennesker har brug for motivation til at komme igang. Andre dyrker så meget motion, at det sunde er ved at kamme over, og der sker en overbelastning. Men hvor meget motion er for meget? Findes der en tærskel, hvor det ikke længere er sundt? Er der farligt at være supermotionist?

8

Fysisk efteruddannelse

  • Foredraget handler om livsstil, men fokuserer på betydningen af fysisk aktivitet, ikke mindst i arbejdslivet.
  • Det er muligt at undgå nedslidning. Man kan udskyde skrante-årene til meget sent i livet til fordel for både individet og samfundet. Det kræver fokus på sundhed og forebyggelse gennem hele livet – også arbejdslivet. Det er ofte kombinationen af et fysisk krævende job og en usund livsstil, der skubber mennesker ud af arbejdsmarkedet. Men nedslidning kan i stort omfang forebygges igennem fysisk efteruddannelse i form af fysisk træning, også i arbejdstiden.
  • Udtrykket ”motion i arbejdstiden” giver associationer til frynsegoder i stil med cappuccinomaskiner og frugtkurve. Det lugter lidt af, at det bedste ved jobbet er pauserne. Men fysisk efteruddannelse handler simpelthen om, at det i nogle jobsituationer er nødvendigt at sikre god styrke og kondition, for at jobbet i sig selv ikke skal føre til nedslidning. I andre jobs er det nødvendigt at bryde det stillesiddende job for ikke at blive syg. Arbejdspladsen er en arena for sundhed, men hvor går grænsen mellem omsorg for den ansatte og utidig indblanding?

9

Elsk at løbe

  • Mere end 1 million danskere definerer sig selv som løbere. Foredraget giver en forskningsbaseret gennemgang af løbets fysiologi og giver praktiske råd til navigering i løbets univers.
  • Foredraget bliver krydret med løbe-anekdoter samt beretninger og tanker om løbets historie, filosofi, sensualitet, mytologi, kommercialisering og politik.